Anvisning af skønspersoner
Inden ADIPAs Skønsudvalg bringer et foreningsmedlem i forslag som skønsperson i en retssag om industriel retsbeskyttelse, retter Skønsudvalget henvendelse til medlemmet med forespørgsel om, hvorvidt medlemmet er villigt til at påtage sig hvervet som skønsperson i den pågældende sag, og hvorvidt medlemmet kan betragtes som upartisk, jf. afsnit 19. Hvis der ikke er noget til hinder for, at medlemmet påtager sig hvervet som skønsperson, bringer foreningen vedkommende i forslag med skrivelse til skønsrekvirenten. Samtidigt modtager medlemmet fra Skønsudvalget en kopi af de sagsakter, Skønsudvalget har modtaget fra skønsrekvirenten.
Inden den endelige udmelding skal den påtænkte skønsperson på baggrund af de modtagne skønsspørgsmål og eventuelt modtagne sagsakter meddele retten et overslag over de forventede omkostninger ved skønsforretningens gennemførelse og ved skønspersonens møde i retten samt det forventede tidspunkt for skønserklæringens fremkomst, jf. retsplejeloven § 201. Først herefter og på baggrund af parternes bemærkninger træffer retten beslutning om udpegningen af skønspersonen. Skønspersonen bør nøje overveje og sikre sig de nødvendige dokumenter for afgivelse af overslaget samt fremsende yderligere overslag i tilfælde af, at der stilles supplerende skønsspørgsmål. Udmelder retten et af foreningen anvist medlem til skønsperson, skal den pågældende skriftligt orientere Skønsudvalget herom. Rettens udmeldelse sker i form af et udmeldelsesdekret, som skønspersonen modtager direkte fra retten.
Skønspersonens opgaver
Det påhviler en af foreningen anvist skønsperson at varetage sit hverv på samvittighedsfuld, værdig og upåklagelig måde, herunder:
- at sætte sig grundigt ind i sagens akter og om fornødent, efter accept fra sagens parter, at supplere disse med det af patentmyndigheden under ansøgningsproceduren fremdragne materiale,
- efter bedste evne at bistå retten med objektiv redegørelse for sagens patent-, varemærke- og/eller designretlige aspekter og i forbindelse hermed at besvare og eventuelt kommentere de af parterne stillede skønsspørgsmål,
- at bestræbe sig for at undgå forsinkelse af skønsforretningen,
- at påtage sig det med skønsforretningen forbundne kontorarbejde, herunder notering af de i forbindelse med skønsforretningens afholdte udgifter,
- i fornødent omfang at indkalde til skønsmøder og at optage referater heraf,
- at afslutte skønsforretningen med udarbejdelse af en til retten stilet skønserklæring.
Er der i en patentsag udmeldt andre skønspersoner og er disse ikke patentsagkyndige, skal den af foreningen anviste skønsperson i fornødent omfang vejlede sine medskønspersoner vedrørende sagens patentretlige aspekter.
Skønspersonens modtagelse af sagens akter og skønsspørgsmålene anerkendes skriftligt over for sagens parter. Skønspersonen kan supplere de fra parterne tilsendte akter med originalakter, der rekvireres fra retten.
Skønspersonens modtagelse af den endelige udmeldelse som skønsperson bekræftes skriftligt over for retten og modtagelsen af samtlige sagsakter bekræftes over for parterne.
Skønspersonen kan, hvis han finder anledning dertil, og efter aftale med eventuelle medskønspersoner, søge uklarheder i de stillede skønsspørgsmål afklaret hos sagens parter. I denne forbindelse skal henvendelse til en part ske skriftligt, og sagens øvrige parter skal modtage kopi af henvendelsen. Skønspersonen må ikke direkte eller indirekte opfordre én af parterne til at stille et i forhold til det foreliggende skønstema nyt spørgsmål.
I samarbejde med eventuelle medskønspersoner indkalder skønspersoner til og leder skønsmødet. Indkaldelse sker efter forudgående sondering af, om dato og tidspunkt for mødet passer sagens parter. Indkaldelsen skal fremsendes i god tid og indeholde angivelse af sted, dato og tidspunkt for mødet samt dagsorden. Inden skønsmødet tager skønspersonen i samarbejde med eventuelle medskønspersoner stilling til, om skønsspørgsmålene kan besvares, og hvis dette ikke er tilfældet, orienteres parterne herom ved skønsmødet. Ved skønsmødet gennemgås sagens akter og skønsspørgsmålene, parterne gives lejlighed til at afklare eventuelle uklarheder i skønsspørgsmålene, og den påståede krænkende genstand besigtiges om muligt. Det er skønspersonernes pligt at sørge for, at parterne og deres advokater ikke forsøger at påvirke skønspersonerne under skønsmødet.
Skønspersonerne udarbejder hurtigst muligt efter skønsmødet et skriftligt referat af mødet med angivelse af de tilstedeværende personer. Skønsmøder må ikke afholdes, uden at samtlige parter er repræsenteret, medmindre der foreligger skriftlig tilladelse fra den eller de fraværende parter.
Korrespondance sendes samtidigt til alle sagens parter. Skønspersonen skal i almindelighed nægte at fremkomme med en forhåndstilkendegivelse, inden skønserklæringen afgives, også selvom parterne måtte være enige om at høre skønspersonens forhåndsvurdering.
Direkte spørgsmål om en opfindelses patenterbarhed eller direkte spørgsmål om, hvorvidt et patent er krænket eller ugyldigt, henhører alene under rettens kompetence og bør ikke besvares af skønspersonerne, medmindre retten udtrykkeligt anmoder derom. Andre spørgsmål besvares af skønspersonen, for så vidt han ikke anser dem for at falde uden for sin kompetence.
Protesterer en part mod et af modparten stillet spørgsmål, bør det ikke besvares, før rettens kendelse herom foreligger. En sådan protest bør ikke forsinke besvarelsen af spørgsmål, mod hvilke der ikke er protesteret.
Afhjemling
Det påhviler skønspersonen at møde velforberedt til afhjemling af skønnet, til at begrunde svarene på de skriftlige skønsspørgsmål og til at besvare mundtlige spørgsmål fra dommerne og advokaterne. Hvis skønspersonen ønsker at overvære retsproceduren inden sin afhjemling, skal dette på forhånd være accepteret af parternes advokater.
Er der i sagen udmeldt flere skønspersoner, optræder den af foreningen anviste skønsperson ofte som skønspersonernes talsmand. Såfremt skønspersonerne er i tvivl om, hvorledes et spørgsmål skal besvares, har de ret til at bede om en pause til indbyrdes rådføring, inden svar afgives.
Reglen i afsnit 9 finder tilsvarende anvendelse ved skønsafhjemlingen.
Skønserklæring m.v.
Den i afsnit 3f nævnte skønserklæring skal angive sagens nummer samt parternes og disses advokaters navne og skal endvidere indeholde:
- henvisning til udmeldelsesdekretet,
- en liste over de fremlagte bilag,
- oplysning om eventuelle skønsmøder og referat af disse med angivelse af de fremmødte personer,
- citat af skønsspørgsmålene, hvert efterfulgt umiddelbart af svaret.
Skønserklæringen skal afsluttes med skønspersonernes underskrift med angivelse af sted og dato for underskriften. En opgørelse over skønspersonernes udlæg og honorarkrav vedlægges skønserklæringen. Honorarkravet skal begrundes, såfremt skønspersonens opgørelse af omkostningerne ved skønsforretningen afviger fra overslaget.
Hvervet som skønsperson udøves af skønspersonen personligt og ikke på vegne af det firma, skønspersonen har ansættelse i eller er fast knyttet til. Skønserklæringen og korrespondance til parterne skal derfor underskrives af skønspersonen personligt og bør ikke være trykt på firmaets brevpapir. Dette er dog ikke til hinder for, at skønspersonen over for retten og sagens parter kan oplyse sit firmas adresse som korrespondanceadresse og gøre brug af sekretariatsbistand i firmaet.
Skønserklæringen stiles til og indsendes til retten. Kopi af skønserklæringen tilsendes hver af sagens parter.
Skønspersonen kan til hver en tid søge vejledning hos retten vedrørende proceduremæssige spørgsmål, der relaterer sig til vedkommendes virke som skønsperson. Derudover står Skønsudvalgets medlemmer til rådighed.
Skønspersonens ansvar
Afgivelse af falsk forklaring i retten straffes efter straffelovens §§ 158-160. Bevidst urigtighed i den til retten stilede skriftlige erklæring vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 162. Skønspersonen er erstatningspligtig efter den almindelige erstatningsretlige regel, som kaldes culpareglen. Denne regel indebærer, at der pålægges erstatningspligt for den påregnelige økonomiske skade, som en skadevolder måtte have forårsaget ved en skadegørende handling, der kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
Skønspersonens habilitet
Hvis Skønsudvalget retter henvendelse til et medlem med forespørgsel om, hvorvidt vedkommende er villig til at påtage sig hvervet som skønsperson i en sag, skal medlemmet underrette Skønsudvalget, hvis der kan rejses tvivl om hans fuldstændige upartiskhed i den pågældende sag. Omstændigheder, som kan vække tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed, medfører inhabilitet hos vedkommende. Nærmere slægtskab med f.eks. en af sagens parter og lignende begrunder inhabilitet. Kan den pågældende eller dennes firma have nogen form for interesse i sagens udfald f.eks., fordi vedkommende eller dennes firma står i et afhængighedsforhold eller væsentligt forretningsmæssigt forhold til en af sagens parter, eller i den konkrete sag tidligere har optrådt som rådgiver for en af sagens parter, medfører dette inhabilitet.
Selvom der som udgangspunkt ikke har været tvivl om skønspersonens habilitet, kan det tænkes, at skønspersonen efterfølgende under sagens forløb bliver inhabil. Eksempelvis kan et jobskifte bevirke, at skønspersonen bliver inhabil. Skønspersonen bør derfor under hele forløbet holde sig sin uvildighed for øje. Han må ikke indlade sig på ensidigt at søge oplysninger hos en bestemt part eller umiddelbart lade sig udspørge om forhåndstilkendegivelser eller på anden måde vise en forhåndsindstilling til fordel for én af parterne.
Foreligger der omstændigheder, som hos vedkommende fremkalder tvivl om, hvorvidt den fornødne habilitet er til stede, skal disse omstændigheder meddeles Skønsudvalget, der tager stilling til, om inhabilitet foreligger.
Opstår tvivl om habiliteten først efter, at rettens udmeldelse foreligger, skal skønspersonen straks forelægge spørgsmålet for sagens parter og om fornødent for vedkommende ret.
Medlemmets meddelelser til Skønsudvalget
Den af foreningen anviste og af retten udmeldte skønsperson skal skriftligt underrette Skønsudvalget om sagens afslutning og udfald. Dette gælder også, hvis sagen afsluttes med et forlig.
Vedtaget af ADIPAs bestyrelse den 16.11.2015 efter indstilling fra Skønsudvalget.