Vejledning for Syns- og skønsmandsarbejde

Anvisning af skønsmænd

  1. Inden ADIPAs skønsmandsudvalg bringer et foreningsmedlem i forslag som skønsmand i en retssag om industriel retsbeskyttelse, retter skønsmandsudvalget henvendelse til medlemmet med forespørgsel om, hvorvidt medlemmet er villig til at påtage sig hvervet som skønsmand i den pågældende sag, og hvorvidt medlemmet kan betragtes som upartisk, jf. afsnit 19. Hvis der ikke er noget til hinder for, at medlemmet påtager sig hvervet som skønsmand, bringer foreningen vedkommende i forslag med skrivelse til skønsrekvirenten. Samtidigt modtager medlemmet fra skønsmandsudvalget en kopi af de sagsakter, skønsmandsudvalget har modtaget fra skønsrekvirenten.
  2. Inden den endelige udmelding skal den påtænkte skønsmand på baggrund af de modtagne skønsspørgsmål og eventuelt modtagne sagsakter meddele retten et overslag over de forventede omkostninger ved skønsforretningens gennemførelse og ved skønsmandens møde i retten samt det forventede tidspunkt for skønserklæringens fremkomst, jf. retsplejeloven § 201. Først herefter og på baggrund af parternes bemærkninger træffer retten beslutning om udpegningen af skønsmanden. Skønsmanden bør nøje overveje og sikre sig de nødvendige dokumenter for afgivelse af overslaget samt fremsende yderligere overslag i tilfælde af, at der stilles supplerende skønsspørgsmål. Udmelder retten et af foreningen anvist medlem til skønsmand, skal den pågældende skriftligt orientere skønsmandsudvalget herom. Rettens udmeldelse sker i form af et udmeldelsesdekret, som skønsmanden modtager direkte fra retten.

 

Skønsmandens opgaver

  1. Det påhviler en af foreningen anvist skønsmand at varetage sit hverv på samvittighedsfuld, værdig og upåklagelig måde, herunder:
  2. a) at sætte sig grundigt ind i sagens akter og om fornødent, efter accept fra sagens parter, at supplere disse med det af patentmyndigheden under ansøgningsproceduren fremdragne materiale,
  3. b) efter bedste evne at bistå retten med objektiv redegørelse for sagens patent-, varemærke- og/eller designretlige aspekter og i forbindelse hermed at besvare og eventuelt kommentere de af parterne stillede skønsspørgsmål,
  4. c) at bestræbe sig for at undgå forsinkelse af skønsforretningen,
  5. d) at påtage sig det med skønsforretningen forbundne kontorarbejde, herunder notering af de i forbindelse med skønsforretningen afholdte udgifter,
  6. e) i fornødent omfang at indkalde til skønsmøder og at optage referater heraf,
  7. f) at afslutte skønsforretningen med udarbejdelse af en til retten stilet skønserklæring.
  8. Er der i en patentsag udmeldt andre skønsmænd og er disse ikke patentsagkyndige, skal den af foreningen anviste skønsmand i fornødent omfang vejlede sine medskønsmænd vedrørende sagens patentretlige aspekter.
  9. Skønsmandens modtagelse af sagens akter og skønsspørgsmålene anerkendes skriftligt over for sagens parter. Skønsmanden kan supplere de fra parterne tilsendte akter med originalakter, der rekvireres fra retten. Skønsmandens modtagelse af den endelige udmeldelse som skønsmand bekræftes skriftligt over for retten og modtagelsen af samtlige sagsakter bekræftes over for parterne.
  10. Skønsmanden kan, hvis han finder anledning dertil, og efter aftale med eventuelle medskønsmænd, søge uklarheder i de stillede skønsspørgsmål afklaret hos sagens parter. I denne forbindelse skal henvendelse til en part ske skriftligt, og sagens øvrige parter skal modtage kopi af henvendelsen. Skønsmanden må ikke direkte eller indirekte opfordre én af parterne til at stille et i forhold til det foreliggende skønstema nyt spørgsmål.
  11. I samarbejde med eventuelle medskønsmænd indkalder skønsmanden til og leder skønsmødet. Indkaldelse sker efter forudgående sondering af, om dato og tidspunkt for mødet passer sagens parter. Indkaldelsen skal fremsendes i god tid og indeholde angivelse af sted, dato og tidspunkt for mødet samt dagsorden. Inden skønsmødet tager skønsmanden i samarbejde med eventuelle medskønsmænd stilling til, om skønsspørgsmålene kan besvares, og såfremt dette ikke er tilfældet, orienteres parterne herom ved skønsmødet. Ved skønsmødet gennemgås sagens akter og skønsspørgsmålene, parterne gives lejlighed til at afklare eventuelle uklarheder i skønsspørgsmålene, og den påståede krænkende genstand besigtiges om muligt. Det er skønsmændenes pligt at sørge for, at parterne og deres advokater ikke forsøger at påvirke skønsmændene under skønsmødet. Skønsmændene udarbejder hurtigst muligt efter skønsmødet et skriftligt referat af mødet med angivelse af de tilstedeværende personer. Skønsmøder må ikke afholdes, uden at samtlige parter er repræsenteret, med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra den eller de fraværende parter.
  12. Korrespondance sendes samtidigt til alle sagens parter. Skønsmanden skal i almindelighed nægte at fremkomme med en forhåndstilkendegivelse, inden skønserklæringen afgives, også selvom parterne måtte være enige om at høre skønsmandens forhåndsvurdering.
  13. Direkte spørgsmål om en opfindelses patenterbarhed eller direkte spørgsmål om, hvorvidt et patent er krænket eller ugyldigt, henhører alene under rettens kompetence og bør ikke besvares af skønsmændene, med mindre retten udtrykkeligt anmoder derom. Andre spørgsmål besvares af skønsmanden, for så vidt han ikke anser dem for at falde uden for sin kompetence.
  14. Protesterer en part mod et af modparten stillet spørgsmål, bør det ikke besvares, før rettens kendelse herom foreligger. En sådan protest bør ikke forsinke besvarelsen af spørgsmål, mod hvilke der ikke er protesteret.

 

Afhjemling

  1. Det påhviler skønsmanden at møde velforberedt til afhjemling af skønnet, til at begrunde svarene på de skriftlige skønsspørgsmål og til at besvare mundtlige spørgsmål fra dommerne og advokaterne. Hvis skønsmanden ønsker at overvære retsproceduren inden sin afhjemling, skal dette på forhånd være accepteret af parternes advokater.
  2. Er der i sagen udmeldt flere skønsmænd, optræder den af foreningen anviste skønsmand ofte som skønsmændenes talsmand. Såfremt skønsmændene er i tvivl om, hvorledes et spørgsmål skal besvares, har de ret til at bede om en pause til indbyrdes rådføring, inden svar afgives.
  3. Reglen i afsnit 9 finder tilsvarende anvendelse ved skønsafhjemlingen.

 

Skønserklæring m.v.

  1. Den i afsnit 3f nævnte skønserklæring skal angive sagens nummer samt parternes og disses advokaters navne og skal endvidere indeholde:
  2. a) henvisning til udmeldelsesdekretet,
  3. b) en liste over de fremlagte bilag,
  4. c) oplysning om eventuelle skønsmøder og referat af disse med angivelse af de fremmødte personer,
  5. e) citat af skønsspørgsmålene, hvert efterfulgt umiddelbart af svaret.

Skønserklæringen skal afsluttes med skønsmændenes underskrift med angivelse af sted og dato for underskriften. En opgørelse over skønsmændenes udlæg og honorarkrav vedlægges skønserklæringen. Honorarkravet skal begrundes, såfremt skønsmandens opgørelse af omkostningerne ved skønsforretningen afviger fra overslaget.

  1. Hvervet som skønsmand udøves af skønsmanden personligt og ikke på vegne af det firma, skønsmanden har ansættelse i eller er fast knyttet til. Skønserklæringen og korrespondance til parterne skal derfor underskrives af skønsmanden personligt og bør ikke være trykt på firmaets brevpapir. Dette er dog ikke til hinder for, at skønsmanden over for retten og sagens parter kan oplyse sit firmas adresse som korrespondanceadresse og gøre brug af sekretariatsbistand i firmaet.
  2. Skønserklæringen stiles til og indsendes til retten. Kopi af skønserklæringen tilsendes hver af sagens parter.
  3. Skønsmanden kan til hver en tid søge vejledning hos retten vedrørende proceduremæssige spørgsmål, der relaterer sig til vedkommendes virke som skønsmand. Derudover står skønsmandsudvalgets medlemmer til rådighed.

 

Skønsmandens ansvar

  1. Afgivelse af falsk forklaring i retten straffes efter straffelovens §§ 158-160. Bevidst urigtighed i den til retten stilede skriftlige erklæring vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 162. Skønsmanden er erstatningspligtig efter den almindelige erstatningsretlige regel, som kaldes culpareglen. Denne regel indebærer, at der pålægges erstatningspligt for den påregnelige økonomiske skade, som en skadevolder måtte have forårsaget ved en skadegørende handling, der kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.

 

Skønsmandens habilitet

  1. Hvis skønsmandsudvalget retter henvendelse til et medlem med forespørgsel om, hvorvidt vedkommende er villig til at påtage sig hvervet som skønsmand i en sag, skal medlemmet underrette skønsmandsudvalgt, hvis der kan rejses tvivl om hans fuldstændige upartiskhed i den pågældende sag. Omstændigheder, som kan vække tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed, medfører inhabilitet hos vedkommende. Nærmere slægtskab med f.eks. en af sagens parter og lignende begrunder inhabilitet. Kan den pågældende eller dennes firma have nogen form for interesse i sagens udfald f.eks., fordi vedkommende eller dennes firma står i et afhængighedsforhold eller væsentligt forretningsmæssigt forhold til en af sagens parter, eller i den konkrete sag tidligere har optrådt som rådgiver for en af sagens parter, medfører dette inhabilitet.

Selvom der som udgangspunkt ikke har været tvivl om skønsmandens habilitet, kan det tænkes, at skønsmanden efterfølgende under sagens forløb bliver inhabil. Eksempelvis kan et jobskift bevirke, at skønsmanden bliver inhabil. Skønsmanden bør derfor under hele forløbet holde sig sin uvildighed for øje. Han må ikke indlade sig på ensidigt at søge oplysninger hos en bestemt part eller umiddelbart lade sig udspørge om forhåndstilkendegivelser eller på anden måde vise en forhåndsindstilling til fordel for én af parterne.

Foreligger der omstændigheder, som hos vedkommende fremkalder tvivl om, hvorvidt den fornødne habilitet er til stede, skal disse omstændigheder meddeles skønsmandsudvalget, der tager stilling til, om inhabilitet foreligger.

Opstår tvivl om habiliteten først efter, at rettens udmeldelse foreligger, skal skønsmanden straks forelægge spørgsmålet for sagens parter og om fornødent for vedkommende ret.

 

Medlemmets meddelelser til skønsmandsudvalget

  1. Den af foreningen anviste og af retten udmeldte skønsmand skal skriftligt underrette skønsmandsudvalget om sagens afslutning og udfald. Dette gælder også, hvis sagen afsluttes med et forlig.

 

Vedtaget af ADIPAs bestyrelse den 16.11.2015 efter indstilling fra skønsmandsudvalget.